søndag den 29. juli 2018

Ny kasserer

Det er med stor glæde at kunne fortælle at Jane Hingkjær er den nye kasserer.

torsdag den 26. september 2013

Familieaftenløb

Sommeren er ved at for alvor at have givet slip, og efteråret har overtaget. Spejdermøderne er blevet mørke, så nu er der for alvor mulighed for at lave aftenløb med lommelygter og godt med varmt tøj. Det benytter vi lejligheden til Fredag d. 25. oktober 2013 kl 18.30 ved spejderhuset, hvor vi gentager sucessen med familieaftenløb. På denne aften bliver rollerne byttet rundt, og I har, som forældre muligheden for, for en aften, at prøve nogle af alle de sjove, udfordrende og lærerige ting, man som spejder kan prøve på et aftenløb.
Dit barn og alle de andre spejdere står for posterne, og du/I kommer til at være i patrulje med nogle af de andre forældre.

Der vil efter løbet være lidt godt til maven, hvorefter det vindende hold vil blive hyldet, inden det hele slutter omkring kl 20.15.

Vi glæder os til en dejlig aften med dig/jer og dit/jeres barn.

Du kan læse mere om tilmelding og om arrangementet i invitationen.

Vel mødt og mange spejderhilnser fra

Alle lederne.

onsdag den 25. september 2013

En opdatering fra ulvene

I ulveflokken sker en masse. I aftes blev der startet på dolkebevis, hvor ulvene gik til den, og en enkelt så meget, at der måtte plaster til. De flittige ulve har fremstillet dyrekald, men det er såmænd ikke det eneste de bruger tiden på.

Herunder følger et par stemningsbilleder fra en hyggelig aften med madlavning.



tirsdag den 3. september 2013

Nyt tag

Spejderhytten skal have et nyt tag, og til det har vi brug for hjælp fra jer forældre.

Det nye tag skal på i uge 38, så fredag d. 13. og lørdag d. 14. september kl. 8.00–ca. 16.30 har vi brug for nogle forældre, der kan hjælpe med at rive det gamle tag ned, så alt er klar til, at håndværkeren (Claus Refshauge) kan gå i gang den efterfølgende uge.

Har du fri eller mulighed for at tage fri den dag, vil det være en stor hjælp for os. Har du en trailer, så tag gerne den med.

Til gengæld kan vi tilbyde:


   timeløn
   god frokost
   kaffepauser med lækker friskbagt kage
   diverse drikkevarer til rådighed hele dagen
   stillads at arbejde på


Af hensyn til planlægningen har vi brug for en tilbagemelding senest 1. september til:

Steen  Hansen på mobilnr. 21408135 eller steen-vivian@mail.tele.dk
Morten Roest  på mobilnr. 20875913 eller roest2@bbsyd.dk
Mette Aldershaab på mobilnr. 31582911 eller aldershaab@privat.dk

Vi håber at kunne samle et godt team

Mange hilsner
Huset og grupperådet

torsdag den 16. maj 2013

En tur i junglen med Akela og alle de andre

I morgen (fredag d. 17. maj ) tager ulvene afsted på tur mod junglen. Junglen ligger ved Houens Odde spejdercenter ved Kolding, og vil i weekenden være fyldt med en masse aktiviteter og en masse kendte figurer fra junglebogen. Ulvene kommer til at prøve kræfter med jungleviden og meget andet, men man kan aldrig vide, hvad der sker i selskab med Akela, Baloo, Kaa og alle de andre fra junglebogen.

Læs meget mere om Jungelejren 2013 her

________________________________________________

Opdatering. : 18-05-2013
Dagen er ved at gå på hel I junglen, hvor solen er ved at takke af for i dag.

mandag den 29. april 2013

Spejderfestival 2013!


Spejderfestival er tilbage


Så er Spejderfestival tilbage med Pink og PEP, skæg og ballade og en masse god musik.
Måske kan du huske stemningen fra 2011 eller Spejderloungen på SEE 20:10, måske synes du bare billedet ser alt for PEP ud, og kunne godt tænke dig en anderledes spejderoplevelse, som er noget helt andet end sommerlejr, pionering, time lange opvaske og snorkende ledere?

20110804-AK-_MG_1543.jpgUanset hvad, er der i hvert fald ikke en god grund til, at du ikke skal med på Spejderfestival 2013 til sommer ( 5. - 10. august ), med mindre du planlægger en tur til rummet, eller desværre ikke er helt gammel nok. Du skal nemlig være 13 år, for at deltage. 
Er du det skal du skynde dig at tilmelde dig her eller læs mere og mærk peppen her

PEP it up, og glæd dig til den vildeste spejderoplevelse du kan få, og tag gerne dine venner med ( også dem der ikke er spejdere ) :)

tirsdag den 8. januar 2013

Juletræsindsamling

Som et nyt tiltag har vi i år haft juletræsindsamling. Vi er rigtig glade for at så mange har bidraget til spejderarbejdet ved at stille deres juletræ ud til vejen med 30 kr.

I alt har dette indbragt 1.525kr, så tusind tak til alle der har hjulpet til, og til alle der har bidraget med et træ.

Vi håber at dette vil blive en god tradition, og derfor håber vi naturligvis, at I også til næste år vil bakke op om ordningen.

Vi håber alle er kommet godt ind i det nye år. Spejderåret tendere I hvert fald til at blive rigtig godt, med sådan en dejlig start.